Imellem himmel og jord

Hvis Agile er himlen og PRINCE2 er jorden, så er PRINCE2 Agile i midten

PRINCE2Agile

Lad os starte med at se på nogle af forskellene mellem traditionel projektledelse og agil projektledelse:

Agil projektledelse Traditionel projektledelse
Teams er selvstyrede og frie til at udføre projektleverancer som de vil, så længe de følger aftalte rammer. Teams er typisk tæt kontrollerede af en projektleder. De arbejder efter detaljerede schemaer, aftalt på forhånd.
Projektkrav udvikles undervejs i processen, når behov og anvendelse opstår. Dette kan betyde, at slutresultatet bliver anderledes end for´ventet. Projektkrav identificeres inden projektets begyndelse. Dette kan nogle gange føre til “scope creep,” fordi interessenter ofte beder om mere end nødvendigt, “just in case”.
Brugertests og feedback fra kunden foregår konstant. Det er nemt at lære af fejl, implementere feedback samt udvikle projektleverancer. Imidlertid er de konstante tests arbejdskrævende og kan være svære at håndtere, hvis brugerne ikke er engagerede. Brugertests og feedback fra kunden foregår imod slutningen af projektet, når alt er blevet designet og implementeret. Dette kan betyde, at problemer kan opstå efter frigivelsen, som til tider fører til dyre rettelser og endda offentlige tilbagekaldelser.
Teams vurderer konstant omfanget og retningen af deres produkt eller projekt. Dette betyder de kan ændre retning på ethvert tidspunkt i processen, for at sikre produktet opfylder skiftende behov. Imidlertid kan det være vanskeligt at skrive en business case på forhånd, fordi det endelige resultat ikke kendes fuldt ud. Teams arbejder på et slutprodukt, som kan leveres på et tidspunkt – ofte måneder eller år – efter projektets begyndelse. Nogle gange er slutproduktet eller produktet ikke længere relevant, fordi forretningens- eller brugernes behov har ændret sig.

I grove træk, er traditionel projektledelse ofte bedst i et stabilt miljø, hvor en defineret leverance er nødvendig, for et fast budget. Agil projektledelse er ofte bedst, når slutproduktet er usikkert, eller når projektmiljøet er under hurtig forandring.

PRINCE2 Agile er svaret på hvordan man blander en traditionel tilgang til projektledelse med uhøjtideligheden fra agile metoder.

Som nævnt i tidligere indlæg, er agile blevet et ekstremt populært begreb indenfor projektledelse. Dette har fået skaberne af PRINCE2 til at udvikle en agil tilgang til PRINCE2, som led mellem den traditionelle PRINCE2 og agile metoder.

PRINCE2 Agile vil overføre viden fra forskellige agile metoder, samt forklare hvornår og hvordan disse bruges. Dette betyder, at din organisation kan vælge den rette agile tilgang, ud fra en bred vifte metoder, hvor PRINCE2 vil danne rammerne for kontrol. Derudover vil du blive mindet om, hvor fleksibel PRINCE2 egentlig er, for alle typer projekter.

Så i stedet for at se det som sort-hvidt mht. projektledelsestilgang, kan det optimale for din organisation være at trække det bedste fra begge verdener.

Se informationswebinar om PRINCE2 Agile

Læs artiklen “”PRINCE2 or Agile?” is like “Hammer or screwdriver?””

Læs artikler om PRINCE2

Læs mere om agil projektledelse

Skriv en kommentar